Nøglepersoner i infektionshygiejne i sundhedssektoren
En nøglepersoner/kontaktpersoner/koordinatorer i infektionshygiejne er en medarbejder udpeget af ledelsen med relevant sundhedsfaglig uddannelse, praktisk erfaring og interesse for infektionshygiejne
Hvad er formålet med en nøgleperson
Uddannelse af nøglepersoner, kontaktpersoner og koordinatorer i infektionshygiejne er en forudsætning for implementering, udvikling og evaluering af infektionshygiejniske indsatsområder i både primær- og sekundærsektoren1-4.
Hvem er en nøglepersons målgruppe
Målgruppen er sundhedspersonale i hele sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem, hjemmeplejen, rehabilitering og klinikker. Ved bosteder og lignende tilbud kan også andre faggrupper end sundhedsfagligt uddannede have ansvar for infektionshygiejne, såfremt uddannelsestilbuddet lokalt tilpasses deres forudsætninger. En effektiv indsats i såvel sundhedsfaglige- som socialfaglige/pædagogiske tilbud sikres bedst gennem samarbejde med regionernes infektionshygiejniske enheder (IHE) eller de kommunale hygiejneorganisationer, der tilbyder rådgivning, undervisning mm. i henhold til lokale sundhedsaftaler.
Hvor er nøglepersoner organisatorisk placeret
Mulige titler er fx hygiejnenøgleperson, nøgleperson i infektionshygiejne, hygiejnekontaktperson, infektionshygiejnenøgleperson, infektions-hygiejnekontaktperson, hygiejnekoordinator og infektionshygiejnekoordinator. Nøglepersoner/kontaktpersoner/koordinatorer i infektionshygiejne refererer som minimum til egen ledelse og til den lokale IHE/hygiejneorganisation5.
Hvilke funktioner og kompetencer har en nøgleperson
De infektionshygiejniske opgaver inden for eget afsnit/speciale prioriteres og planlægges i samarbejde med nærmeste ledelse og samarbejdspartnere i overensstemmelse med organisationens hygiejnepolitik og i tæt samarbejde med IHE regionalt eller hygiejneorganisation kommunalt1,2.
Nøglepersonens opgaver kan indenfor eget område/afsnit omfatte:
- Medvirken til at udvikle, udarbejde, implementere, koordinere og evaluere nationale og lokale retningslinjer, herunder lokale infektionskontrolprogrammer
- Identificering indsatsområder og iværksætte handlingsplaner
- Planlægning og gennemførelse af undervisning/introduktion af medarbejdere, patienter og pårørende
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde om at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner, fx med den lokale IHE/hygiejneorganisation, arbejdsmiljøorganisationer, kvalitetsafdelinger, teknisk afdeling, indkøb, service og vaskeri og lign.
- Deltagelse i evaluering af organisationens infektionskontrolprogrammer via fx audit, prævalens-/incidensundersøgelser, overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaresistens
- At holde sig fagligt opdateret og formidle viden til både samarbejdspartnere og eget område.
Forslag til kursusplan/kompetenceudvikling af hygiejne nøglepersoner/kontaktpersoner/koordinatorer.
Referencer:
- World Health Organization. Guidelines on Core Components of Infection Prevention and Control Programmes at the National and Acute Health Care Facility Level, 2016.
Core competencies for infection prevention and control professionals. Geneva: World Health Organization; 2020. - Teare EL, Peacock AJ, Dakin H, Bates L, Grant-Casey J. Build your own infection control link nurse: An innovative study day. J Hosp Infect 2001; 48: 312–9.
Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Hygiejne, 2018. - Peter D, Meng M, Kugler C, Mattner F. Strategies to promote infection prevention and control in acute care hospitals with the help of infection control link nurses: A systematic literature review. Am J Infect Control 2018; 46: 207–16.
- Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Hygiejne, 2018.
- Peter D, Meng M, Kugler C, Mattner F. Strategies to promote infection prevention and control in acute care hospitals with the help of infection control link nurses: A systematic literature review. Am J Infect Control 2018; 46: 207–16.