Evidensvurdering i NIR

Sådan anvendes evidens ved anbefalinger i NIR

Senest redigeret den 28. januar 2026

Anbefalingerne i NIR udarbejdes på baggrund af evidens og sker i samarbejde med relevante interessenter og samarbejdspartnere samt under hensyntagen til den berørte population og den konkrete kontekst.

WHO’s regionale kontor for Europa vedtog i 2003 en bred definition af evidens som “findings from research and other knowledge that may serve as a useful basis for decision-making in public health and health care” (European Advisory Committee on Health Research (EACHR)^1,2. Frit oversat til dansk: “Resultater fra forskning og anden viden, der kan tjene som et nyttigt grundlag for beslutningstagning inden for folkesundhed og sundhedssektor.”

Anbefalingerne i NIR gives på baggrund af litteraturstudier af internationale og nationale guidelines samt udvalgte strukturerede reviews og metaanalyser inden for det pågældende emne, suppleret med andre relevante studier. Litteraturen anvendes med henblik på at identificere både evidensbaserede anbefalinger samt veldokumenterede praksisprincipper.
Internationale og nationale guidelines vurderes at udgøre en solid og bred baggrund og rummer, ud over evidens, også best practise. Metaanalyser, systematiske reviews og andre reviews af høj kvalitet betragtes som velunderbyggede og giver et bredt fundament for udarbejdelse af anbefalinger.
Mange af de infektionshygiejniske studier er epidemiologiske studier, herunder flere case-control-studier samt deskriptive studier, eksempelvis beskrivelser af udbrud og erfaringer med udbrudsopklaring. Endvidere indgår enkelte observationsstudier og diagnostiske teststudier.
Der foreligger kun sparsomme randomiserede kontrollerede studier på området, idet gennemførelse af sådanne studier ofte ikke er mulig af etiske årsager³.

Studier, der danner grundlag for anbefalingerne, er peer-reviewede og foreligger som fuldtekst. Studier, der alene foreligger som abstracts, samt anden grå litteratur indgår således ikke i grundlaget for anbefalingerne.

Der kan refereres til studier, hvor resultaterne ikke er direkte overførbare, men hvor de beskrevne principper vurderes at være generaliserbare. Anvendelsen sker på baggrund af en faglig vurdering af overførbarhed til den relevante kontekst.

Endvidere inddrages relevant lovgivning, herunder eksempelvis europæiske direktiver, standarder og arbejdsmiljølovgivning, hvor dette er relevant.

Det er herudover væsentligt at være opmærksom på, at manglende evidens ikke er ensbetydende med evidens for det modsatte. I situationer, hvor evidensgrundlaget er begrænset eller mangelfuldt, baseres anbefalinger på en samlet infektionshygiejnisk vurdering, hvor arbejdsgruppen i samarbejde med relevante interessenter træffer afgørelse om best practise.

Referenceklassifikationssystem

Internationalt findes der flere systemer til rangordning af videnskabelige studier og deres evidensniveau. Systemerne har mange fællestræk, men valget af klassifikationssystem afhænger blandt andet af det formål, systemet skal anvendes til.

Evidensvurderingen af litteraturen i NIR er foretaget i henhold til det skotske klassifikationssystem Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN)^3,4,5. Styrken af de enkelte anbefalinger i NIR er baseret på den tilgrundliggende litteratur, hvor formuleringen ”skal” er baseret på evidensstyrke A og B, mens formuleringen ”bør” er baseret på evidensstyrke C og D i henhold til SIGN-systemet. Hermed sikres en systematisk og gennemsigtig kobling mellem evidensvurdering og anbefalingernes formulering.

I tilfælde, hvor anbefalinger er baseret på 1) gældende lovgivning, 2) de anvendte vurderede guidelines, 3) ”skal”-anbefalinger i andre NIR-publikationer eller 4) konsensusbeslutninger om god klinisk infektionshygiejnisk praksis, er rekommendationsstyrken suppleret med et flueben (D√). Disse anbefalinger er dermed ophævet til et ”skal”, og i teksten anvendes formuleringen ”skal”. Dette tydeliggør, at anbefalingen har bindende karakter, uanset evidensniveauets formelle klassifikation.

I referencelisten angives de enkelte studiers evidensstyrke (A, B, C, D, D√) efter hver reference. Kvaliteten af den videnskabelige dokumentation, der understøtter studiernes evidensstyrke, er i NIR’s anbefalinger vurderet efter højeste evidensniveau, angivet ved romertal, hvor det højeste niveau er Ia⁷. En oversigt over evidensniveauer og rekommendationsstyrker fremgår af tabellen nedenfor.

Evidensvurdering

Publikationstype/ studiedesign	Evidens	Styrke
Metaanalyse	Ia	A	Stærkt anbefalede foranstaltninger, som ved gode, kontrollerede kliniske studier har vist effektivt at kunne reducere risikoen for sundhedssektorerhvervede infektioner
Systematisk oversigt	Ia
Randomiseret kontrolleret studie	Ib
Ikke randomiseret kontrolleret studie	IIa	B	Anbefalede foranstaltninger, som af logiske eller teoretiske grunde betragtes som effektive og sandsynligvis reducerer risikoen for sundhedssektorerhvervede infektioner
Observationsstudier af god kvalitet	IIb
Kohorteundersøgelse	IIb
Diagnostisk test*	IIc
Case-kontrol undersøgelse	III	C	Foranstaltninger anerkendt som god klinisk praksis. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at risikoen for sundhedssektorerhvervede infektioner reduceres
Diagnostisk test**	III
Beslutningsanalyse	III
Deskriptiv undersøgelse	III
Mindre serier	IV	D***
Oversigtsartikler	IV
Ekspertvurderinger	IV
Ledende artikler	IV
* Er den direkte diagnostiske test, der beregner diagnostiske sandsynligheder Er den indirekte nosografiske test, der beregner hvor ofte en person med en sygdom fanges af en test (sensitivitet), og hvor ofte en rask person korrekt frikendes for en sygdom (specificitet) *Nationale og internationale vejledninger, hvorom der er opnået konsensus (guidelines og guidance), er klassificeret som D√

Modificeret efter⁷.

Referencer

European Advisory Committee on Health Research (EACHR). Considerations in defining evidence for public health. International Journal of Technology Assessment in Health Care, 2003, 19(3):559–573.
ECDC TECHNICAL REPORT. The use of evidence in decision-making during public health emergencies. Report on an Expert Workshop, 5–6 December 2018.
Mitchell BG, Fasugba O, Russo PL. Where is the strength of evidence? A review of infection prevention and control guidelines. J Hosp Infect. 2020 Jun;105(2):242-251. doi: 10.1016/j.jhin.2020.01.008. Epub 2020 Jan 21. PMID: 31978417.
Harbour R, Miller J. A new system for grading recommendations in evidence based guidelines. Br Med J. 2001;323:334-306.
Baker A, Young K, Potter J, Madan I. A review of grading systems for evidence-based guidelines produced by medical specialties. Clin Med J R Coll Physicians London. 2010;10(4):358-363.
Scottish Intercollegiate Guidelines Network. Sign 50. A guideline developer’s handbook.; 2011.
Burns P, Rohrich R, Chung K. The levels of evidence and their role in evidence-based medicine. Plast Reconstr Surg. 2011;128(1):305-310.