Infektionshygiejniske retningslinjer for COVID-19

Det er vigtigt at beskytte både indlagte patienter og personale mod COVID-19. Her finder du detaljerede infektionshygiejniske anbefalinger for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren, samt en opsamling af ofte stillede spørgsmål om hygiejne.

Håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 i sundhedssektoren

Aerosolgenererende procedurer i luftveje

På- og aftagning af værnemidler

Infektionshygiejniske retningslinjer for Testcenter Danmark (samfundssporet)

Infektionshygiejniske retningslinjer for podeklinikker (sundhedssporet)

Oftest stillede spørgsmål vedr. forebyggelse af COVID-19

I denne tid er der megen fokus på forebyggelse af COVID-19 og mange spørgsmål om, hvordan man udfører forskellige procedurer korrekt. Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) på Statens Serum Institut har samlet nogle ofte stillede spørgsmål og svar samt særlig information til sundhedsprofessionelle.

Hvordan udføres håndhygiejne, og hvad skal du være opmærksom på?

Generelt anbefales grundig håndvask med vand og sæbe. Hænderne skylles og sæben påføres. Hænderne vaskes i 15-20 sekunder, skylles og duppes tørre i et rent håndklæde. Såfremt du ikke har mulighed for at vaske hænder, kan du anvende hånddesinfektionsmiddel, hvis dine hænder er synligt rene og tørre, alternativt kan du bruge en vådserviet.

Det er vigtigt, at pleje huden på hænderne, således at huden bevares intakt. Intakt hud er en forudsætning for god håndhygiejne.

Anvend ikke hånddesinfektion, når dine hænder er synligt snavsede, fedtede eller våde/fugtige – hånddesinfektion har da ikke den ønskede effekt. Vask i stedet dine hænder.

Brug ikke hånddesinfektion efter toiletbesøg, bleskift eller inden madlavning. Her skal du altid vaske dine hænder. Hånddesinfektion anbefales ikke til raske børn.

Til sundhedsprofessionelle

Hånddesinfektion er første valg til synligt rene og tørre hænder, håndled og evt. underarme og skal fordeles og indgnides grundigt. Der skal anvendes så stor en mængde, at hænder og håndled er fugtige i minimum 30 sekunder.

Håndvask udføres når hænder, håndled og evt. underarme er våde og/eller synligt forurenede, samt efter kontakt med patienter med infektiøs diarre, efter toiletbesøg og før håndtering af fødevarer. Sæbeindgnidningstiden er 15-20 sekunder. Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektion på tørre hænder.

Du kan se læse mere i den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne og i vores interaktive undervisningsprogram Værd at vide om håndhygiejne, samt anbefalinger på denne side til primærsektoren ved påvist eller mistænkt COVID-19.

Hvilket hånddesinfektionsmiddel anbefales?

Der findes forskellige typer hånddesinfektion. Den mest kendte type er alkohol 70-85% tilsat glycerol i flydende form, som gel eller skum. Denne type hånddesinfektion er veldokumenteret, effektiv og ligeledes hudvenlig. Hånddesinfektionsmidler skal være tilsat et hudplejemiddel (fx glycerol) for at beskytte hænderne.

Selvproduktion af håndsprit frarådes, fordi det er brandfarligt og endvidere kan udgøre en falsk tryghed, da produktet kan blive forurenet under produktionen.

En anden type hånddesinfektion er produkter, der indeholder stoffer som benævnes kvartære ammoniumforbindelser (fx benzalkonium klorid eller didecyldimethyl ammoniumklorid). Man ved lidt om brugen og effekten af disse til hånddesinfektion. Det er dog tilladt at markedsføre hånddesinfektion med indholdsstoffet dicedecyldimethyl ammoniumklorid, men leverandøren skal sikre at produktet er sikkert og effektivt at anvende.

En tredje type hånddesinfektion er produkter der indeholder klor/hypoklorit i lave koncentrationer (fx ECA-vand). Der mangler erfaring med ECA vand og andre klorholdige produkter til hånddesinfektion.

Ved anvendelse af andre typer hånddesinfektion end alkohol bør du være opmærksom på at vaske dine hænder mellem brug.

Til sundhedsprofessionelle

Det anbefaledehånddesinfektionsmidler er baseret på ethanol 70-85% v/v svarende til 63-80% w/w og et hudplejemiddel fx glycerol 1-3% og kan dispenseres som flydende, gel og skum.

Produkter, der indeholder kvartære ammoniumforbindelser eller klor/hypoklorit, anbefales ikke anvendt i sundhedssektoren.

Hvordan skal der gøres rent?

Det anbefales, at du anvender vand og sæbe (almindelige rengøringsmidler) eller præfabrikerede rengøringsklude i det private hjem.

Rengøringshyppigheden kan med fordel øges og det anbefales at rengøre kontaktpunkter, som stikkontakter, dørhåndtag, fjernbetjening, toiletskylleknap m.m. dagligt.

Rengøringsklude bør vaskes hver gang efter brug ved min. 80 °C.

Når man er syg i eget hjem anbefales daglig rengøring af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den syge opholder sig i.

Erstat ikke rengøring med desinfektion. Al desinfektion kræver at overfladen er ren – ellers har desinfektionen ikke den ønskede effekt.

Til sundhedsprofessionelle

Det anbefales at anvende vand og sæbe (almindelige rengøringsmidler). Alternativt kan præfabrikerede rengøringsklude anvendes.

Der bør udvises særlig fokus på kontaktpunkter (rengøring og evt. desinfektion).

Toiletområde og toilet rengøres til sidst.

Brugte klude kasseres eller vaskes ved minimum 80 °C efter brug.

Læs mere i den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler.

Hvilket middel kan anvendes til at desinficere overflader?

Desinfektion af en overflade kræver, at overfladen er rengjort først.

Brug af vand og sæbe (almindelige rengøringsmidler) er tilstrækkeligt i det private hjem.

Husholdningsklorprodukter kan anvendes til desinfektion ved fortynding på 1 del klor til 19 dele vand og en indvirkningstid på 1-5 minutter. Alternativt kan alkohol 70-85% anvendes.

Det er vigtigt, at være opmærksom på om det materiale, der ønskes desinficeret kan tåle desinfektionsmidlet.

Ved desinfektion af overflader bør du være opmærksom på, at:

  • husholdningssprit ikke kan anvendes som desinfektionsmiddel, da det fordamper inden den desinficerende effekt opnås og det lave vandniveau gør, at det ikke har den ønskede drabseffekt.

  • håndsprit ikke kan anvendes til overfladedesinfektion, fordi glycerolen klister til overfladen, hvilket kan binde snavs og mikroorganismer.

  • klorhexidin kun har en begrænset effekt over for virus og ikke kan anvendes til overfladedesinfektion.

  • klorbaserede produkter ikke må blandes med ”sure” rengøringsmidler, som fx toiletrens, fordi der kan udvikles giftig klorgas.

Til sundhedsprofessionelle

Egnede desinfektionsmidler mod COVID-19 kan være produkter baseret på kvaternære ammoniumforbindelser, triamin, brintoverilte (hydrogen-peroxid), alkohol (ethanol/iso-propylalkohol) eller klor. Der skal foreligger dokumentation for desinfektionsmidlers virkning i form af test efter relevante EN-standarder, som dokumentere tilstrækkelig drabseffekt ved den anbefalede brugskoncentration og indvirkningstid.

Producentens dokumenterede anvisninger ift. koncentration og indvirkningstid skal altid følges.

For desinfektionsprodukter baseret på klordioxid skal man følge producentens/leverandørens dokumenterede anbefalinger i forhold til anvendt koncentration og indvirkningstid.

Desinfektion ved brug af bestråling med fx UV-lys eller fremstilling af en gas, damp eller tåge indeholdende et desinfektionsmiddel (fx ozon, hydrogenperoxid eller klor) kræver altid forudgående rengøring. Desinfektion udført med bestråling eller gas/damp/tåge forudsætter ofte skærpede forholdsregler for ophold i rum, hvor desinfektionen foregår. Der skal oftest indkøbes særligt udstyr for at udføre desinfektion, personalet skal ofte have en særlig baggrund for at kunne håndtere udstyret, hvorfor disse forhold bør indgå i overvejelser om et evt. indkøb. Der skal også her foreligger dokumentation for desinfektionsmetodens virkning i form af test efter relevante (evt. modificerede) standarder, som dokumentere tilstrækkelig drabseffekt ved den anbefalede brug og indvirkningstid.

Man skal altid tjekke om de materialer, der skal desinficeres, kan tåle de anvendte midler.

Du kan læse mere i den Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren.

Hvilke test kan dokumentere desinfektionsmidlers virkning overfor coronavirus (SARS-CoV-2)?

For at teste om et desinfektionsmiddel har tilstrækkelig drabseffekt, skal man teste brugsproduktet i henhold til relevante europæiske standarder (EN-standarder). Desinfektionsprodukter bør testes efter de medicinske standarder, og både nationale og internationale laboratorier kan udføre disse test.

Test af hånddesinfektionsprodukter:

  • EN 13727

  • EN 1500

  • EN 14476 (mod kappebærende virus: vacciniavirus)

  • PrEN 17430 (kappebærende virus: vacciniavirus). Test efter denne standard er ikke obligatorisk.

Test af overfladedesinfektionsprodukter:

  • EN 13727

  • EN 13697 (produkter, der skal anvendes på overflader uden brug af klud). PrEN 17387 vil erstatte denne, men test efter denne standard er ikke et obligatorisk krav.

  • EN 16615 (overfladedesinfektionsprodukt, der skal anvendes som præimpregnerede desinfektionsklude eller klude som påføres et desinfektionsmiddel)

  • EN 14476 (kappebærende virus: vacciniavirus)

  • EN 16777 (kappebærende virus: vacciniavirus)

Aktivstofferne i et givent desinfektionsprodukt skal enten være under vurdering eller godkendt af det Europæiske Kemikalie agentur (ECHA), og desinfektionsproduktet skal være registreret hos Produktregistret under Miljøstyrelsen.

Hvordan skal tøjet vaskes?

I det private skal du vaske dit tøj som du plejer, såfremt du er rask. Det anbefales generelt at undertøj, linned, håndklæder og lignende vaskes ved 60 °C. Tøj der normalt vaskes ved 30 og 40 °C kan i en almindelig husholdning vaskes med koldvandsvaskemidler ved 15, 20 og 30 °C for at spare energi såfremt vasketiden og vandmængden ikke reduceres.

Anvender man oftest koldvandsvaskemidler, er det vigtigt at vaskemaskinen én gang om måneden vasker ved vaskemaskinens maksimale temperatur (mindst 80 °C) mhp. at fjerne bakterievækst i vaskemaskinens indre system og dermed forebygge dårlig lugt.

Hvis du har mistænkt eller påvist COVID-19 anbefales det, at håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved min. 80 °C, og det øvrige tøj vaskes så vidt muligt ved min. 60 °C.

Til sundhedsprofessionelle

Ved borgere med mistænkt eller påvist COVID-19 anbefales det generelt, at håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt ved min. 60 °C. Bemærk særlige situationer i anbefalinger til primærsektoren.

Personale, der anvender privat tøj i arbejdet med borgere, fx i psykiatrien eller andre lignende institutioner, bør vaske tøjet ved min. 60 °C og gerne 80 °C, såfremt det er muligt.

Sundhedssektoren følger som vanligt de anbefalinger, der er angivet i den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren.

Hvilken betydning har aerosoldannelse ved COVID-19?

 Aerosoler er en blanding af mikroorganismer (fx virus og bakterier), der kan være indlejret i luftvejssekret eller væske, og som indeholder dråber af forskellig størrelse. I forbindelse med håndtering af luftveje (fx sugning, intubering) da dannes en række af disse væskeholdige dråber.

Derfor skal der anvendes ansigtsværnemidler i forbindelse med disse aerosolgenererende procedurer. De væskeholdige aerosoler vurderes til at falde hurtigt mod jorden, men kan undervejs lægge sig på vandrette overflader.

Aktuelle undersøgelser udført på sengestuer med COVID-19 positive patienter finder massiv forekomst af levedygtige SARS-CoV-2 virus på overflader, men der er ikke levedygtig virus i luftprøver. Dette understøtter, at smitte med Covid-19 ikke sker luftbårent.

Der er derfor ingen grund til at sætte et lokale med COVID-19 patienter i karantæne i et antal minutter, efter der har været udført en aerosolgenererende procedure.

Brug af maske/mundbind under COVID-19 pandemien

Sundhedsprofessionelle bruger kirurgisk maske type II (ofte kombineret med øjenbeskyttelse), hvor maskebrug er anbefalet. Ved risiko for kraftige stænk og sprøjt anvendes type II R (operationspersonale). Sundhedsprofessionelle bruger åndedrætsværn (FFP3) ved udførelse af aerosolgenerende procedurer (fx sugning i luftveje).

I det offentlige rum anvendes kirurgisk maske type I (som er til engangsbrug) eller stofmundbind. 

Hvordan bruges maske/mundbind korrekt?

  • Mundbindet skal dække både næse og mund og tilpasses ansigtet (obs. skæg)
  • Næsebøjlen klemmes godt til næseryggen – herved nedsættes også risiko for duggede briller 
  • Udfør håndhygiejne, før mundbindet tages på
  • Når mundbindet tages på og af, må kun elastikkerne berøres – ikke selve masken
  • Mundbindet må ikke hænge rundt om halsen/hagen eller sidde fx oppe i panden
  • Vær opmærksom på, at mundbindet skal vendes korrekt (oftest den farvede side udad)
  • Mundbind skal håndteres og opbevares rent
  • Mundbindet må ikke berøres under brug
  • Hvis mundbindet bliver fugtigt eller synligt forurenet, kasseres det
  • Kirurgisk maske er til engangsbrug og kasseres efter brug/når det tages af, og efterfølgende udføres håndhygiejne
  • Hvis der anvendes stofmundbind, skal dette vaskes ved min. 60°C mellem hvert brug, samt når det bliver fugtigt og synligt forurenet
  • Et brugt stofmundbind opbevares i en plastpose, indtil det bliver vasket
  • Undgå at berøre øjne, næse og mund, når mundbindet tages af.

Hvilket masketype/mundbind skal jeg anvende?

  • I det offentlige rum anvendes mundbind/maske type I, som er til engangsbrug og har en filtreringsgrad (BFE) på 95%*
  • I det offentlige rum kan også anvendes stofmundbind. Stofmundbind udgør en vis barriere, men effekten er usikker og afhænger fx af tekstiltype. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens råd om brug af stofmundbind (https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Mundbind-og-barrierer). 
  • For sundhedsprofessionelle henvises der til Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for generelle forholdsregler (hygiejne.ssi.dk/NIRgenerelle) og supplerende forholdsregler for infektioner og bærertilstand (hygiejne.ssi.dk/NIRsupplerende).

Krav til maske/mundbind

CE-mærkede mundbind (kirurgisk maske) er produceret efter en industriel standard. Filtrationsevne dokumenteres via maskens evne til at filtrere bakterier. Herudover er der også krav til, hvor let det er at trække vejret gennem masken (differential pressure) – se nærmere i nedenstående tabel. Stofmundbind produceres ikke efter faste industrielle standarder.

*BFE er en teknisk dokumentation for filtrationsgraden af udåndingsluft fra den, som bærer masken/mundbindet.   Masker/mundbind bremser derudover udefra kommende uønskede partikler.


Test typer mundbind