Smittemåder

Smittespredning

Spredning af smitte afhænger af flere faktorer. For at en bærertilstand eller infektion kan opstå, skal nedenstående betingelser være til stede:

• Mikroorganismer
• Smittereservoir
• Smitteudgang
• Smittevej
• Smitteindgang
• Smittemodtager (et modtageligt individ).

Disse betingelserne udgør Smittekæden.

I sundhedsvæsenet er disse betingelser ofte til stede. På hospitaler, plejehjem og lignende institutioner øges risikoen for smitte, fordi der er mange personer samlet på begrænset plads. Disse patienter/borgere har ofte et svækket immunforsvar og evt. infektioner eller bærertilstande, samtidig med at der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling, hvor der er risiko for krydssmitte fra den ene patient/borger til den anden, fx via personale og udstyr. Dette gør sig også gældende for borgere, der modtager pleje, undersøgelse og behandling i eget hjem.
Mikroorganismer kan overleve i miljøet i varierende grad og derfra overføres til patienter/borgere. Se nedenfor under Betydningen af mikroorganismers forekomst og overlevelse i miljøet.

Mikroorganismer og smittereservoir

Endogen smitte

Smittereservoiret er personens egen mikrobiota (dvs. personens egne bakterier og svampe), der findes på hud og slimhinder. Intakt hud og slimhinder yder normalt effektiv beskyttelse, men risikoen for infektion øges, når barrieren brydes, enten pga. sygdom eller i forbindelse med forskellige procedurer, fx anlæggelse af intravaskulære katetre, epidurale katetre og/eller operation.

Eksogen smitte

Smittereservoiret kan være

1. en person

• med en smitsom sygdom i inkubationsfasen
• med en klinisk infektion
• med en subklinisk infektion (infektion uden kliniske symptomer)
• med bærertilstand

2. forurenede overflader i miljøet, fx

• medicinsk udstyr, som benyttes ved pleje, undersøgelse og behandling
• kontaktpunkter som fx sengeborde og dørhåndtag

3. forurenet vand, fødevarer eller medicin.

Det er ikke altid muligt at afgøre, om smitte skyldes endogen eller eksogen smitte.

Smittemåder

Smittemåder opdeles på følgende måde:

• Kontaktsmitte
  o direkte
  o indirekte
• Smitte gennem luft
• Støvbåren smitte
• Vehikelbåren smitte
  o blodbåren smitte
  o fødevarebåren smitte
  o fækal-oral smitte
  o insektbåren smitte.

Kontaktsmitte

Direkte kontaktsmitte er smitte ved fysisk hud- eller slimhindekontakt mellem smittekilden og smittemodtageren, fx seksuel kontakt og perinatal smitte.

Indirekte kontaktsmitte er smitte til den modtagelige person via et forurenet mellemled, som fx personalets hænder, forurenet udstyr, dørhåndtag og/eller andre kontaktpunkter.

Smitte gennem luft

Smitte gennem luft er, når mikroorganismer spredes gennem luften via sekreter fra luftvejene.

Luftvejssekret består overvejende af:

• Væskeholdigt materiale (dråber)
• Luftholdigt materiale (aerosoler).

Tidligere blev smitte gennem luft inddelt i hhv. dråbe-, aerosol- og luftbåren smitte. Særligt covid-19 pandemien har dog vist, at denne skarpe opdeling ikke er hensigtsmæssig, da der i højere grad er tale om et kontinuum af dråber af forskellig størrelse.

For at muliggøre en operationalisering af begrebet smitte gennem luft opdeles dette i

• Smitte gennem luft over korte afstande og
• Smitte gennem luft over lange afstande.

Smitte gennem luft sker, når væskeholdigt- eller luftholdigt materiale af varierende størrelse

• inhaleres af anden person (inhalationssmitte)
• bliver afsat direkte på slimhinder i næse, mund eller øjne (deponeringssmitte)
• kommer i kontakt med luftveje via fx forurenede hænder eller via kontakt med forurenede overflader (indirekte kontaktsmitte).

Fordelingen af store og små dråber samt andelen af aerosoler varierer i forhold til situationen, hvor udskillelsen foregår.

Der er flere faktorer der påvirker hvordan, og i hvor høj grad, mikroorganismer smitter gennem luften:

• Patientens/borgerens immunstatus, herunder infektion, vaccination m.m.
• Mikroorganismens evne til at forblive smitsom efter spredning via luften
• Tyngdekraftens indflydelse – større og tungere mikroorganismer falder hurtigere til jorden og kan dermed ikke spredes over så lange afstande som lettere mikroorganismer
• Hastighed – den kraft hvorved mikroorganismerne bliver udskilt, herunder aktiviteter der resulterer i en mere kraftfuld udånding, som fx nys, hoste, råb og sang
• Afstand til smittekilden har betydning for, hvor høj koncentration (mængde) af mikroorganismer den enkelte eksponeres for
• Fordampningshastigheden har indflydelse på, hvor længe mikroorganismerne forbliver i luften, hvor langt de kan transporteres, og hvor lang tid der går, før de falder ned på en overflade
• Mekanisk ventilation eller hyppig udluftning via vinduer og døre bidrager til forebyggelse af smitte gennem luft
• Eksponering for mikroorganismer (tid og tæthed) – smitte ses hyppigst steder, hvor mange mennesker er tæt samlet i længere tid i små dårligt ventilerede rum
• Lufttemperatur, luftfugtighed, luftstrømme og eventuel UV-bestråling. Disse parametres betydning varierer sandsynligvis i forhold til de forskellige mikroorganismer og er kun sparsomt belyst.

Procedurer, fx i forbindelse med undersøgelse, behandling og rengøring, kan påvirke ovenfor nævnte forhold og kan derfor ligeledes have betydning for smittespredning gennem luften.

Støvbåren smitte

Nogle mikroorganismer tåler indtørring og kan overleve i lang tid i støv og indtørret sekret. Det gælder fx ikke-kappebærende (nøgne) virus, stafylokokker, clostridier og mykobakterier.
Ved fugtproblemer og ombygning kan der forekomme smitte med skimmelsvampe. Ved udgravninger omkring hospitaler kan der være risiko for, at Legionella kommer ind i vandsystemet fra den fugtige jord.

Vehikelbåren smitte

Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af mikroorganismer gennem forurenet/kontamineret blod, vand, fødevarer, drikkevarer, medicin, sæbe eller desinfektionsmidler, hvori mikroorganismerne kan overleve og formere sig.

Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder:

Blodbåren smitte

Ved blodbåren smitte kan mikroorganismer som fx hepatitis B, C og HIV fra en anden persons blod direkte overføres via læsioner i væv, hud eller slimhinde. Smitte sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade.
Smitte kan i visse tilfælde overføres ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt ved anvendelse af hætteglas, sprøjter mv., der er kontamineret med blod.

Fødevarebåren smitte

Ved fødevarebåren smitte smittes en person ved at indtage mad eller drikke, der indeholder eller er forurenet med en smitsom mikroorganisme, fx Salmonella spp., Campylobacter spp., toxin-producerende Staphylococcus aureus, Listeria monocytogenes, norovirus og hepatitis A virus.

Fækal-oral smitte

Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, fødevarer, kontaktpunkter eller genstande, fx norovirus, Escherichia coli, Campylobacter spp., Salmonella spp., Clostridioides difficile.

Insektbåren smitte

Fluer, myg, flåter og lopper kan sprede smitsomme sygdomme via stik og bid i huden.

Betydningen af mikroorganismers forekomst og overlevelse i miljøet

I miljøet findes bl.a. mikroorganismer fra de personer, der opholder sig og færdes der, samt fra de aktiviteter der foregår. Mikroorganismers evne til at overleve i miljøet er bl.a. afhængig af

• mikroorganismens egenskaber
• overfladetypen
• om miljøet er tørt eller fugtigt
• dannelse af biofilm
• temperaturforhold
• om mikroorganismen forstyrres fx med rengøring og desinfektion.

Rengøringsprocedurer af udstyr, inventar, kontaktpunkter, lokaler m.m. er medvirkende til at holde mængden af mikroorganismer på et lavt niveau.
Jo længere tid en mikroorganisme findes i miljøet, desto større er risikoen for smitte til personer.

Oversigt over udvalgte mikroorganismers overlevelsestid i hospitalsmiljø