Bæredygtighed er en central dagsorden i sundhedsvæsenet. Reduktion af affald, genbrug, mindre forbrug af engangsudstyr og et lavere klimaaftryk er vigtige mål. Det er vigtigt at huske at sætte patientsikkerheden først i denne dagsorden. Patientsikkerhed er ikke til forhandling - men en forudsætning. Det er således afgørende, at infektionshygiejniske forholdsregler, som er beskrevet i de nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR), efterleves konsekvent for at sikre patientsikkerheden, ved at forebygge smittespredning og beskytte patienter, pårørende og personale.
I spændingsfeltet mellem bæredygtighed og infektionsforebyggelse kan der opstå dilemmaer, hvor hensynene trækker i hver sin retning og hvor patientsikkerheden kan blive udfordret.
Faktaboks: Hvad bygger infektionshygiejne på?
Infektionshygiejniske anbefalinger hviler på:
Dokumenteret effekt af håndhygiejne
Evidens for sterile barrierer ved invasive procedurer
Data fra udbrud af fx MRSA, C. difficile og virusinfektioner
Viden om smitteveje og mikroorganismers overlevelse
Ikke alle tiltag kan undersøges i RCT’er, men den samlede evidens er robust og international anerkendt.
Patientsikkerhed som overordnet princip
Bæredygtighed og infektionshygiejne er ikke modsætninger, men kræver balancerede løsninger. Udvikling og implementering af bæredygtige alternativer skal ske inden for rammerne af gældende retningslinjer og baseres på:
Evidens for infektionsforebyggende effekt
Systematisk risikovurdering
Tværfaglig inddragelse af infektionshygiejne, klinik, indkøb og bæredygtighedsfunktioner
Løbende monitorering af utilsigtede hændelser og infektionsforekomst
Bæredygtighedsinitiativer må aldrig implementeres på en måde, der øger risikoen for sundhedssektorrelaterede infektioner. Sundhedssektorrelaterede infektioner i sig selv kan øge sundhedsvæsnets klimaaftryk.
Den bæredygtige løsning er den, der både reducerer miljøbelastningen og samtidig fastholder eller styrker det infektionshygiejniske niveau. Det kræver tværfagligt samarbejde mellem den lokale hygiejneorganisation, de kliniske partnere samt indkøbs- og bæredygtighedsfunktionerne.
Faktaboks: Infektioner er også en klimaudfordring
Sundhedssektorrelaterede infektioner medfører:
Længere indlæggelser
Øget antibiotikaforbrug
Flere komplikationer
Øget ressourceforbrug og CO₂-aftryk
Evidens bag Nationale infektionshygiejniske retningslinjer
Evidensen bag infektionshygiejne er ikke ensartet, men består af:
Stærk klinisk evidens (fx håndhygiejne, sterile barrierer ved invasive procedurer)
Observationsbaseret evidens og udbrudserfaringer (fx isolation, miljøhygiejne)
Mikrobiologisk og biologisk plausibilitet (fx smitte via hænder og overflader)
Systematiske reviews og internationale guideline-processer
Det betyder, at anbefalingerne samlet set er robuste – også når enkelte tiltag ikke er dokumenteret via klassiske randomiserede studier.
Når bæredygtighedstiltag udfordrer disse anbefalinger, er det derfor ikke blot en organisatorisk ændring, men en potentiel ændring i en evidensbaseret patientsikkerhedsbarriere.
Infektionshygiejne fungerer som et lagdelt sikkerhedssystem. Hver enkelt foranstaltning er én barriere i et samlet system (”Swiss cheese”-modellen). Bæredygtighedsinitiativer, der reducerer eller ændrer én barriere, kan øge systemets samlede sårbarhed – især hvis flere justeringer sker samtidig i en multimodal indsats.
Evidensgrundlaget viser ikke kun, at enkelte tiltag virker, men at summen af tiltag reducerer infektionsforekomst og beskytter patienter.
Læs mere om hvordan evidens anvendes ved anbefalinger i NIR her: Evidensvurdering i NIR.
Herunder er beskrevet klassiske eksempler på dilemmaer og hvad der skal overvejes i forbindelse med bæredygtighed.
Engangsudstyr versus genanvendelse
NIR anbefaler i mange situationer brug af engangsudstyr for at minimere risikoen for krydssmitte. Fra et bæredygtighedsperspektiv kan et højt forbrug af engangsartikler imidlertid medføre betydelig ressourceanvendelse og affaldsproduktion.
Overgangen til flergangsudstyr eller genanvendelige alternativer kan reducere miljøbelastningen, men forudsætter valide og dokumenterede rengørings- og desinfektionsprocesser, korrekt håndtering samt organisatorisk kapacitet. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, kan risikoen for utilstrækkelig dekontaminering øges – med potentielle konsekvenser for patientsikkerheden og personalets arbejdsmiljø.
I 2025 trådte en ændret bekendtgørelse for medicinsk udstyr i kraft, som gør det muligt at sende engangsudstyr til oparbejdning og videre genbrug. Dette er sket på baggrund af den stigende opmærksomhed på at reducere klimabelastning. Det er kun en certificeret virksomhed, som kan oparbejde brugt engangsudstyr og CE-mærke det på ny, samt sikre dets sikkerhed og ydeevne.
Tiltag med fokus på at risikohåndtere og reducere forbruget af handsker, kitler eller mundbind af hensyn til miljø og økonomi kan være velbegrundede, hvis de bygger på korrekt risikovurdering og er i overensstemmelse med NIR. Men hvis værnemidler fravælges eller anvendes inkonsekvent i situationer, hvor de er indicerede, kan det øge risikoen for smittespredning – særligt blandt sårbare patientgrupper. Patientsikkerheden må derfor altid veje tungere end ønsket om at reducere forbruget.
Optimering af rengøring og desinfektion
Miljøhensyn kan også påvirke valg og mængde af rengørings- og desinfektionsmidler, vandforbrug og vaskefrekvenser. NIR fastlægger krav til rengøring og desinfektion baseret på evidens for smitteforebyggelse. Hvis bæredygtighedstiltag medfører ændringer i procedurer uden tilstrækkelig infektionshygiejnisk vurdering, kan det kompromittere effekten af smitteforebyggende indsatser.
Der er derfor behov for nøje vurdering af alternative produkter og metoder, herunder dokumentation for effekt, kompatibilitet med udstyr og arbejdsmiljømæssige forhold.
