Rumdesinfektion

Der findes forskellige aktivstoffer og metoder, som kan anvendes til rumdesinfektion.
Rumdesinfektion kan foregå ved brug af kemi, typisk i form af gas, damp eller såkaldt ”dry mist”. Her kan der fx være brug af aktivstoffer som hydrogenperoxid eller ozon.
Rumdesinfektion kan også ske ved brug af UV-bestråling. Her vil det primært være apparater, som bruger UVC-bestråling.

Du skal sikre dig at det valgte produkts rumdesinfektionsmetode er kompatibelt med de rumoverflader, som skal desinficeres. Dette gælder både ved anvendelse af kemisk desinfektion og UV-bestråling.
Du skal sikre dig, at det fremgår af produktbeskrivelsen/brugsanvisningen for produktet, hvordan det skal anvendes, herunder hvor lang er indvirkningstiden og er der yderligere et tidsrum, hvor rummet efterfølgende ikke kan anvendes?
Ved brug af kemi, kan der være eventuelle blandingsforhold (koncentration), som du skal tage højde for, krav til udluftning og ventilation, krav til brug af personlige værnemidler samt holdbarhed af desinfektionsmidlet i både lukket og åbnet tilstand samt i brugssituationen.
Ved brug af UV-bestråling, kan der være ”skygge effekt”, hvor bestrålingen ikke kommer og derfor ikke har antimikrobiel effekt. Endvidere har afstanden mellem lyskilden og overfladen samt bestrålingsvinklen betydning for stråleeksponeringen og -intensiteten og dermed den antimikrobielle effekt. Effekten reduceres ved øget afstand mellem overfladen og lyskilden samt, når bestrålingen afviger fra at være lodret på en overflade. Dokumentation for antimikrobiel effekt bør derfor være udført ved anvendelse at en afstand og en tid, som vil afspejle en praktisk anvendelsessituation.

CEI’s anbefaling er, at der anvendes desinfektionsprodukter med antimikrobiel effekt over for alle typer mikroorganismer (”high-level” desinfektion) til rumdesinfektion. Dvs. at er produkt skal dokumentere antimikrobiel effekt over for alle typer mikroorganismer.

Der findes p.t. kun en EN-standard til test af rumdesinfektionsprodukter:

EN 17272-standarden er designet til kun at teste kemiske desinfektionsmidler. Der findes p.t. ikke teststandarder til test af antimikrobiel effekt for rumdesinfektionsprodukter, som anvender UV-bestråling. Anbefalingen er derfor (i mangel af bedre), at rumdesinfektionsprodukter, som anvender UV-bestråling kan testes iht. EN 17272-standarden i en modificeret form, hvor den kemiske desinfektion erstattes af UV-belysning.

Her er det vigtigt, at du sikre dig at den indvirkningstid, som producenten/leverandøren skriver i produktets brugsanvisning stemmer overens med den kontakttid, som produktet er testet efter.

Hvis produktet anvender kemisk desinfektion, omfattes det af Biocidforordningen. Et produkt må kun markedsføres i EU, hvis det indeholder aktivstoffer fra Det Europæiske Kemikalieagentur’s (ECHA) liste over godkendte aktivstofleverandører.
Hvilke desinfektionsmidler og aktivstoffer der er godkendt eller er under godkendelse (produkttype 2) kan ses hos ECHA. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan læse mere om listen over godkendte leverandører af aktivstoffer. Desinfektionsmidler godkendt i Danmark kan findes i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase. P.t. er der produkter, som ikke er godkendt, men som er lovlige af sælge jf. overgangsordningen i Biocidforordningen. Produkter, som indeholder aktivstoffer, der endnu ikke er færdigvurderet af ECHA vil ligeledes være lovlige af sælge, men de vil endnu ikke være at finde i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.
Juridisk er markedsføring af UV-lamper reguleret i, det såkaldte lavspændingsdirektiv (LVD) for elektrisk udstyr designet til brug i definerede spændingsområder. Det overordnede direktiv om generel produktsikkerhed gælder for UV-lamper, når LVD ikke er relevant. Denne lovgivning omfatter kun krav til produktsikkerhed gennem produktets levetid og ikke krav til dokumentation for antimikrobiel effekt. Nationale myndigheder (i Danmark Sikkerhedsstyrelsen), der er ansvarlige for håndhævelsen af disse direktiver, har pligt til at udføre kontrol for at sikre overholdelse af lovgivningen. Hvis UV-lamper virker ved dannelse af frie radikaler eller ozon skal de godkendes i henhold til Biocidforordningen.

Se desuden Gældende lovgivning.

I den danske sundhedssektor er der konsensus om at et produkt til desinfektion generelt ikke bør indeholde farvestoffer, konserveringsmidler, parfumer, æteriske olier eller planteudtræk, da disse potentielt kan være allergifremkaldende.
Det anbefales, at du rådspørger eksperter inden for toksikologi og arbejdsmiljø (fx Regionernes Kemikalie Samarbejde (REKS) eller Region Hovedstadens Kemikalierådgivning i Regionerne eller kommunale eksperter), hvis man har adgang til det. Søg eventuel også rådgivning hos Videnscenter for Allergi, Astma-Allergi Danmark eller Tænk’s Kemiluppen.

Se desuden Patientsikkerhed, arbejdsmiljø og miljøpåvirkning.

Du bør stilles krav til producenten/leverandøren om, at et produkts holdbarhed tydeligt fremgår af produktbeskrivelsen. Hvis der er tale om kemiske desinfektionsmidler, der skal blandes, skal holdbarheden af såvel udgangskomponenterne som den færdige brugsopløsning være oplyst. Endvidere skal det fremgå, hvad holdbarheden er efter åbning af produktet.
Producenten/leverandøren bør kunne dokumentere holdbarheden enten i form af antimikrobielle test eller ved dokumentation af, at aktivstofkoncentrationen ikke er mindre inden for holdbarhedsperioden.
Ved rumdesinfektionsprodukter, som anvender UV-bestråling bør producenten/leverandøren informere om forventet holdbarhed af lyskilden. Her er det er muligt, at den antimikrobielle effekt mindskes over tid, hvorfor holdbarheden bør være dokumentere i form af antimikrobielle test over tid.