Dokumentation for holdbarhed for produktet hhv. før og efter åbning og i brugsopløsninger
Hvad skal du bede en producent/leverandør om, for at kunne dokumentere et produkts holdbarhed?
Visse typer aktivstoffer (fx hydrogenperoxid, visse klorforbindelser og alkohol) henfalder eller fordamper, hvorved deres antimikrobielle effekt reduceres. Denne proces fremskyndes af fx varme, lys og ved interaktion med visse kemikalier eller materialer. Du bør derfor være opmærksom på hvor længe holdbarheden er for et givent produkt og hvordan producenten/leverandøren har dokumentation for dette.
Du bør stilles krav til producenten/leverandøren om, at et desinfektionsmiddels holdbarhed tydeligt fremgår af teksten på etiketten. Hvis der er tale om midler, der skal blandes, skal holdbarheden af såvel udgangskomponenterne som den færdige brugsopløsning være oplyst. Endvidere skal det fremgå, hvad holdbarheden er efter åbning af produktet.
Producenten/leverandøren bør kunne dokumentere holdbarheden enten i form af antimikrobielle test eller ved dokumentation af at aktivstofkoncentrationen ikke er mindre inden for holdbarhedsperioden.
Se ECHA’s vejledning til dokumentation for et produkts holdbarhed.