Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren

I Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren diskuteres relevante og centrale emner inden for desinfektionsområdet i sundhedssektoren

Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren vurderer aktivstofgruppers/produkttypers og desinfektionsmetoders brugbarhed inden for desinfektionsområdet i sundhedssektoren med fokus på produktkategorier og metoder fremfor enkelte produkter.
Vurderinger vil tage udgangspunkt i de hidtidige anbefalinger for brug af desinfektion i sundhedssektoren, hvor der overordnet lægges vægt på gældende lovgivning, antimikrobiel effekt, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og miljøpåvirkning samt den praktiske brug, herunder administrationsform, materialekompatibilitet og holdbarhed.

Formål

  • At vurdere biocidaktivstofgruppers/produkttypers og desinfektionsmetoders brugbarhed inden for desinfektionsområder i sundhedssektoren med fokus på produkttyper fremfor de enkelte produkter.
  • At understøtte en lokal vurdering af specifikke desinfektionsprodukter og -metoder inden for de relevante biocidaktivstofgrupper/produkttyper, desinfektionsmetoder og desinfektionsområder.

Deltagere

  • Kontaktforum består af fagpersoner med særligt kendskab til infektionshygiejne, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og miljøpåvirkning.
  • Nationalt Infektionshygiejnisk Forum (NIF) udpeger regionale og kommunale repræsentanter til at deltage i kontaktforum.
  • Arbejdstilsynet, Regionernes Kemikaliesamarbejde, Region Hovedstadens Kemikalierådgivning, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen er anmodet om at udpege repræsentanter til at deltage i kontaktforum.

Form

  • Kontaktforum fastlægger den endelige arbejdsform, men det tilstræbes, at der afholdes 4 årlige møder, hvor aktuelle problematikker inden for desinfektionsområdet fremlægges og diskuteres mhp. at sikre vidensdeling og at opnå konsensus på området.

Kommissorium

Kommissorium for Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren (pdf)

Referat

Møde i Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren d. 26. august 2026 (pdf)

Møde i Kontaktforum for desinfektion i sundhedssektoren d. 25. februar 2026 (pdf)