Overfladedesinfektion

Der findes mange forskellige aktivstoffer, der kan anvendes til overfladedesinfektion. Disse har forskellig effekt over for forskellige mikroorganismer, som typisk vil være afhængig af koncentrationen. I tabel 7 i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren kan du finde en oversigt over de hyppigst anvendte typer af aktivstoffer, herunder bl.a. deres effekt samt fordele og ulemper.

Synligt forurenede overflader skal som udgangspunkt altid rengøres forud for desinfektion, da snavs og organisk materiale kan inaktivere eller reducere effekten af desinfektionsmidlet.
Overflader på inventar og ikke-kritisk medicinsk udstyr skal kunne tilføres desinfektionsmidlet uden mekanisk påvirkning (fx ved spray) eller med mekanisk påvirkning (fx ved brug af klud), så man sikre, at alle områder kommer i kontakt med desinfektionsmidlet.

Producenten/leverandøren skal kunne dokumentere, hvilke mikroorganismer produktet har tilstrækkelig effekt over for. Dokumentationen bør være udførte ved test i henhold til relevante EN-standarder:

* Disse standarder er endnu ikke udarbejdet.

Kontakttiden udgør den tid, der går fra desinfektionsmidlet påføres til den ønskede effekt er opnået, og overfladen kan tages i brug. Det er ikke ensbetydende med, at overfladen nødvendigvis er synligt våd i dette tidsrum, idet den tilførte desinfektionsvæske kan, fx hvis den er alkoholbaseret, være fordampet.
Ved test af produkter til overfladedesinfektion af patientnære områder og kontaktpunkter skal der testes ved en obligatorisk kontakttid på maksimum 5 minutter, hvorfor indvirkningstiden generelt ikke bør være mere end 5 minutter
Der kan udføres tests ved kortere kontakttider, som kan medføre en anbefalet kortere indvirkningstid.
For at opnå tilstrækkelig effekt over for bakteriesporer, kan det være nødvendigt at teste ved længere kontakttid (10-15 minutter).
Kontakttid skal fremgå af brugsanvisningen for produktet og vil være den indvirkningstid, som bør anvendes ved overfladedesinfektionen.

Overfladedesinfektionsmidler er godkendelsespligtige under Biocidforordningen. Et produkt må kun markedsføres i EU, hvis det indeholder aktivstoffer fra Det Europæiske Kemikalieagentur’s (ECHA) liste over godkendte aktivstofleverandører.
Hvilke overfladedesinfektionsmidler og aktivstoffer der er godkendt eller er under godkendelse (produkttype 2) kan ses hos Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). På Miljøstyrelsens hjemmeside kan læse mere om listen over godkendte leverandører af aktivstoffer. Overfladedesinfektionsmidler godkendt i Danmark kan findes i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase. P.t. er der produkter, som ikke er godkendt, men som er lovlige af sælge jf. overgangsordningen i Biocidforordningen. Produkter, som indeholder aktivstoffer, der endnu ikke er færdigvurderet af ECHA vil ligeledes være lovlige af sælge, men de vil endnu ikke være at finde i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase. Dette gælder fx ethanolbaserede produkter, fordi aktivstoffet ethanol endnu ikke er færdigvurderet hos ECHA.

Se desuden Gældende lovgivning.

I den danske sundhedssektor er der konsensus om at et produkt til desinfektion generelt ikke bør indeholde farvestoffer, parfumer, æteriske olier eller planteudtræk, da disse potentielt kan være allergifremkaldende.
Det anbefales at man rådspørger eksperter inden for toksikologi og arbejdsmiljø (fx Regionernes Kemikalie Samarbejde (REKS) eller Region Hovedstadens Kemikalierådgivning i Regionerne eller kommunale eksperter), hvis man har adgang til det. Søg eventuel også rådgivning hos Videnscenter for Allergi, Astma-Allergi Danmark eller Tænk’s Kemiluppen.

Se desuden Patientsikkerhed, arbejdsmiljø og miljøpåvirkning.

Du bør stilles krav til producenten/leverandøren om, at et desinfektionsmiddels holdbarhed tydeligt fremgår af teksten på etiketten. Hvis der er tale om midler, der skal blandes, skal holdbarheden af såvel udgangskomponenterne som den færdige brugsopløsning være oplyst. Endvidere skal det fremgå, hvad holdbarheden er efter åbning af produktet.
Producenten/leverandøren bør kunne dokumentere holdbarheden enten i form af antimikrobielle test eller ved dokumentation af at aktivstofkoncentrationen ikke er mindre inden for holdbarhedsperioden.