Målgrupper for CEI´s nationale JAMRAI-aktiviteter

Overordnet er målgrupperne de organisationer i Danmark (fx den Infektionshygiejnisk Enhed (IHE), den kommunale hygiejneorganisation, den enkelte hospitalsafdeling, det enkelte plejehjem m.m.), der har ansvaret for den infektionshygiejniske indsats og dermed har ansvaret for at de rette kompetencer er til stede og vedligeholdes i den lokale organisation, herunder

  • Kommunale hygiejneorganisationer
  • Regionale infektionshygiejniske enheder (IHE)
  • Hospitalsafdelinger
  • Plejehjem
  • Andre institutioner, hvor sundhedsfaglige opgaver finder sted

CEI ønsker i projektet i samarbejde med de infektionshygiejniske aktører at fokusere på de kompetencer (viden, praktisk kunnen) der er nødvendige for at sundhedspersonalet i såvel sekundær som primær sektor kan iværksætte, udføre og vedligeholde infektionshygiejniske tiltag og interventioner.

CEI ønsker at sætte fokus på vidensdeling modeller og værktøjer der kan fremme implementering af specifikke infektionshygiejniske tiltag som fx vedligeholdelse af kompetencer, implementering af retningslinjer m.m.
Konkrete aktiviteter omfatter:

  • Gentagelse af kortlægning af kommunale hygiejneindsatser i Danmark
  • Pilotprojekter Infektionshygiejnisk-værktøjskasse på CEI subsite, fx modeller, manualer og apps til implementering af infektionshygiejne
  • Inspirationskatalog til vedligeholdelse af infektionshygiejniske kompetencer baseret på erfaringer fra hygiejneorganisationerne i Danmark.

Temadage og andre netværks- og vidensdelingsaktiviteter om forebyggelse af sundhedssektorerhvervede infektioner i et One Health-perspektiv.

Nationalt Infektionshygiejnisk Forum fungerer som referencegruppe for CEI´s nationale EU-JAMRAI 2 aktiviteter. Læs kommissorium for Nationalt Infektionshygiejnisk Forum (pdf)