Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem - HALT 3-projektet
95 plejehjem deltog i HALT 3-projektet om forekomst af infektioner og forbrug af antibiotika på danske plejehjem
Den udførte prævalensaudit viser, at på en given dag har 6,8 % af plejehjemsbeboere en infektion, hvor urinvejsinfektioner, hud-/sårinfektioner og luftvejsinfektioner er de hyppigste med forekomster på henholdsvis 2,8%, 2,3% og 1,0%. I alt 10,5% af alle plejehjemsbeboere får antibiotika og heraf får 6,8% profylaktisk antibiotika, hvoraf 6,4% var givet som forebyggende behandling af urinvejsinfektion.
Disse forekomster viser, at forekomsten af infektioner og antibiotikaforbrug har et betydeligt omfang blandt plejehjemsbeboere.
Det stigende antal deltagende kommuner og plejehjem i prævalensaudit - i forhold til tidligere – betragtes som et tegn på en øget opmærksomhed på forekomsten af infektioner og antibiotikaforbrug på danske plejehjem.
Formål med HALT 3
HALT 3 er en prævalensaudit, som skal give et øjebliksbillede af forekomsten af infektioner og forbrug af antibiotika på danske plejehjem. Formålet med projektet er at sætte fokus på hygiejne, infektioner, multiresistente bakterier og forbrug af antibiotika på plejehjem, at øge vores viden om disse forhold på plejehjem og at belyse forholdene på plejehjem, såvel nationalt som internationalt (på europæisk plan), for at kunne målrette en fremtidig indsats på området.
Nedenfor gennemgås i hovedtræk udførelsen af og resultaterne fra audit, som foregik på 95 plejehjem i 15 kommuner i 2017. En mere detaljeret gennemgang kan ses i HALT 3 rapporten.
Et samlet europæisk resultat af HALT 3-projektet foreligger nu på ECDC’s hjemmeside.
Metodikken ved HALT 3
Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) inviterede i marts 2017 samtlige danske kommuner og så godt som alle landets plejehjem (de plejehjem som var mulige at identificere på kommunernes hjemmesider og kontakte via e-mail) til at deltage i en dansk/europæisk prævalensaudit om sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaforbrug på plejehjem. Denne prævalensaudit er en del af et europæisk projekt HALT 3 (Healthcare Associated Infections in European Long Time Care Facilities 3), som forestås af ECDC (The European Centre for Disease Prevention and Control). HALT 3-projektet blev desuden annonceret i CEI-Nyt, hvor CEI søgte frivillige plejehjem og kontaktpersoner, som ønskede at deltage.
CEI stod som koordinator for udførelsen af audit, indsamling og bearbejdning af data og afrapportering til de deltagende plejehjem, samt for indtastning af opsummerede data til en central europæisk database. Dataregistreringen blev udført af lokale kontaktpersoner/plejehjemspersonale, som var de eneste der fik adgang til personidentificerbare fortrolige oplysninger. Den videre dataregistrering blev anonymiserede ved tildeling af fortløbende deltagernumre. CEI videreformidlede de anonymiserede data til en central europæisk database hos ECDC.
Inklusionskriteriet for deltagende plejehjem var følgende:
- Plejehjemmet skulle bestå af plejehjemsboliger eller almene plejeboliger, som havde tilknyttet servicearealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige behov. Servicearealerne skulle være indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med henblik på at betjene beboerne i disse boliger.
- Hele plejehjemmet måtte ikke være et specialiseret plejehjem, idet der skulle være forskellige typer af beboere på stedet, dog måtte enkelte afdelinger gerne være specialiserede, fx en afdeling for demente eller for revalidering.
- Plejepersonale skulle være til stede 24 timer i døgnet.
- De ældre skulle have permanent adresse på stedet.
Det var op til det enkelte plejehjem, at bestemme præcist hvornår man ønskede at udføre audit, dog skulle den udføres på én given dag (alternativt fordelt over flere dage, hvis dette var ønsket, enten i perioden april-juni eller i perioden august-november 2017). Kontaktpersoner, som udførte audit i samarbejde med det lokale personale, var primært lokalt ansatte sygeplejersker på plejehjemmene eller hygiejneansvarlig sygeplejerske i en kommune eller region. For alle plejehjemsbeboere som var til stede på auditdagen blev registreret, hvorvidt en række kliniske karakteristika var tilstede eller ej, samt om beboeren havde tegn eller symptomer på infektion og/eller fik antibiotika (se beboerskema). Desuden blev for hvert af de deltagende plejehjem registreret forhold vedr. strukturelle og funktionelle karakteristika, samt grundlæggende informationer og oplysninger om hygiejne- og antibiotikapolitik (se institutionsskema).
Resultater fra HALT 3
I Danmark deltog 95 plejehjem fra 15 kommuner fordelt på de 5 regioner. I alt boede der 3.444 beboere på de deltagende plejehjem/afdelinger og heraf blev 3.346 beboere inkluderet i audit. Af de 3.346 beboere var 36,3% mænd og 63,7% kvinder. Gennemsnitsalderen var 84,3 år - 51,8% af beboerne var 85 år eller ældre.
Kliniske karakteristika
Der blev registreret følgende kliniske karakteristika for de 3.346 beboere:
- 9,0% af beboerne havde urinvejskateter.
- 0,1% af beboerne havde IV-kateter.
- 66,3% af beboerne var inkontinente (urin og/eller fækal).
- 49,2% af beboerne blev bedømt til at være desorienterede/konfuse.
- 36,7% af beboerne var ikke gående, fordelt på 34,2% som var kørestolsbrugere og 2,5% som var sengeliggende.
I alt havde 227 beboere infektion, defineret som havende tegn/symptomer på og/eller fik terapeutisk antibiotikabehandling for en eller flere infektioner (en samlet prævalens på 6,8%). Da 5 af disse beboere havde 2 forskellige infektioner, blev der i alt fundet 232 infektioner hos de 227 beboere.
Urinvejsinfektioner var den hyppigst forekommende type infektion med en prævalens på 2,8%. Næsthyppigst var hud/sårinfektioner (inkl. hudinfektion pga. svamp og postoperativ sårinfektion) med en prævalens på 2,3%. Herefter fulgte luftvejsinfektioner med en prævalens på 1,0% og gastrointestinale infektioner (inkl. Clostridioides difficile-infektioner) med en prævalens på 0,24%. Øjeninfektioner forekom med en prævalens på 0,24% og svampeinfektioner i mundhulen udgjorde 0,12%.
I alt 350 beboere (10,5%) fik antibiotika, hvoraf 129 beboere (3,9%) fik mindst et præparat.
I alt var 226 beboere (6,8%) i profylaktisk antibiotikabehandling.
Profylaktisk antibiotika blev primært givet til forebyggelse af urinvejsinfektioner med en prævalens på 6,4%.
Strukturelle karakteristika
Alle de deltagende plejehjem var kommunalt ejede plejehjem. Alle havde plejepersonale hele døgnet; kun ét plejehjem havde en sygeplejerske til stede hele døgnet (1,1%). 13 plejehjem (13,7%) havde ikke ansat sygeplejersker, men udelukkende andet plejepersonale. Alle plejehjemmenes beboere havde egen almen praktiserende læge, men på 13 plejehjem var der tilknyttet en koordinerende læge, som bl.a. stod for lægefaglig behandling af beboere, uddannelse af læger tilknyttet plejehjemmet og koordinering af vaccinationspolitik på plejehjemmet.
54 plejehjem (56,8%) havde en sygeplejerske med ansvar for infektionsforebyggelse og -overvågning, og 93 plejehjem (97,9%) havde kontakt til en hygiejnesygeplejerske/-organisation i kommunen og/eller på et hospital. På 35 plejehjem (36,8%) var der uddannelse af sygepleje- og andet sundhedsfagligt personale i infektionsforebyggelse.
På 8 plejehjem (8,4%) var der et overvågningsprogram for institutionserhvervede infektioner på plejehjemmet. På 38 plejehjem (40,0%) blev de beboere registreret, som var koloniserede/inficerede med multiresistente mikroorganismer. 41 plejehjem (43,2%) havde udpeget en person med ansvar for generelle og supplerende hygiejniske forholdsregler i forbindelse med beboere, der var koloniserede med multiresistente mikroorganismer. 33 plejehjem (34,7%) havde udpeget en person med ansvar for at undersøge og vidererapportere udbrud, og på 13 plejehjem (33,7%) blev der givet feedback på overvågningsresultaterne til plejepersonalet. På 90 plejehjem (94,7%) var der tilbud om influenzavaccination til alle beboere.
Da ordinering af antibiotika primært varetages af beboernes egen læge, var der på næsten ingen plejehjem tiltag i form af en antibiotikapolitik. Kun 2 plejehjem (2,1 %) havde skriftlige retningslinjer for rationel antibiotikabrug (god klinisk praksis) på plejehjemmet. Ingen plejehjem havde et system, som skulle minde det sundhedsfaglige personale om vigtigheden af mikrobiologisk prøvetagning med henblik på vejledning om bedste antibiotikavalg. 8 plejehjem (8,4 %) havde aftale med en apoteker/farmaceut vedr. rådgivning om antibiotikabehandling/valg på plejehjemmet, og 1 plejehjem (1,1 %) gav feedback til de alment praktiserende læger om antibiotikaforbrug på plejehjemmet.
HALT-projektet forventes gentaget med 3-4 årigsintervaller.