Nordiske aktører

Uddannelse, retningslinjer og antibiotikaresistens er vigtige fælles fokusområder inden for det nordiske samarbejde

Norge, Sverige, Finland og Island har som Danmark centrale infektionshygiejniske funktioner tilknyttet nationale institutter eller helsedirektoratet. Der er etableret et formaliseret netværk og samarbejde mellem landene, med 3-4 møder årligt, hvor fælles problemstillinger drøftes med udgangspunkt i de mange ligheder i sundhedsvæsenet, bl.a. forhold omkring antibiotikaresistens, som kan bidrage til fælles retningslinjer og inspiration. Arbejdet på Færøerne og på Grønland har en anden organisering forankret i sundhedsvæsenet og hos Landslægen.

CEI har siden 2007 haft et samarbejde om en fælles nordisk uddannelse i infektionshygiejne, først i samarbejde med Nordic School of Public Health (Göteborg) og senere som et magisterprogram i samarbejde med Göteborg Universitet.

CEI er rådgivende for og medlem af hygiejnekomiteen henholdsvis i Grønland (siden 1998) og på Færøerne (siden 2011).

Norge

FHI logo

Folkehelseinstituttet har mange opgaver, herunder information og råd om forebyggelse til sundhedsvæsenet samt overvågning af infektioner. 

  • Forebygging av infeksjoner i helsetjenesten

Sverige

Folkhelsemyndighed

Folkhälsomyndigheten varetager en række opgaver, herunder infektionshygiejne samt overvågning og rapportering af infektioner.

  • Vårdhygien och vårdrelaterade infektioner

Finland

STAKES Finland

National Research and Development Centre for Welfare and Health er det finske folkehelseinstitut, som bl.a. overvåger sundhedssektorerhvervede infektioner.

  • Healthcare-associated infections

Nordisk Ministerråd

Logo for Nordisk Samarbejde

Nordisk Ministerråd | Nordisk Samarbejde (norden.org) er et samarbejde mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Nordisk Ministerråd nedsatte i 2013 en nordisk ekspertgruppe med fokus på antibiotikaresistens fulgt af en ”One Health”-deklaration i 2015 mod antimikrobiel resistens. I 2017 kom en hvidbog indeholdende forslag til nye nordiske initiativer inden for området.