Hvad er infektionshygiejne?

Infektionshygiejne er det fagområde, der arbejder med at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner. Tidligere blev disse infektioner benævnt sygehusinfektioner, men da pleje og behandling i dag udføres i såvel primær som sekundær sektor, er benævnelsen sundhedssektorerhvervede infektioner mere præcis (fx urinvejsinfektioner, pneumonier, postoperative sårinfektioner og bakteriæmier).

Sideløbende arbejdes der med forebyggelse af spredning af specifikke mikroorganismer, særligt multiresistente bakterier (MDRO), som kan resultere i infektion eller kolonisering hos den enkelte patient/borger og som både på den korte og den lange bane kan udgøre et problem for hospitaler, plejesektor og samfundet som helhed. Infektionshygiejne er et nødvendigt element i forebyggelse af antibiotikaresistens (AMR).

Det danske infektionskontrolprogram bygger på SENIC-studiet fra 1970’erne, som viste, at en overvågning og registrering af sundhedssektorerhvervede infektioner samt en indsats i form af retningslinjer, uddannet personale og evaluering kunne nedbringe antallet af infektioner^1,2.

På såvel nationalt som regionalt og lokalt plan er forebyggelse af institutionserhvervede infektioner tilrettelagt i henhold til et infektionskontrolprogram. 

I Danmark indeholder infektionskontrolprogrammet for hospitaler:

• Overvågning
• Uddannelse/undervisning
• Organisation
• Retningslinjer
• Antibiotikapolitik.

For det kommunale område har Sundhedsstyrelsen - med bidrag fra CEI - udgivet en forebyggelsespakke om hygiejne i kommunerne. Denne forebyggelsespakke indeholder i store træk samme elementer som infektionskontrolprogrammet for hospitaler.

______

1. Haley RW, Culver DH, White JW, Morgan WM, Emori TG, Munn VP, Hooton TM. The efficacy of infection surveillance and control programs in preventing nosocomial infections in US hospitals. Am J Epidemiol. 1985 Feb;121(2):182-205.
2. Hughes JM. Study on the efficacy of nosocomial infection control (SENIC Project): results and implications for the future. Chemotherapy. 1988;34(6):553-61.